Navnenyt: Marketingdirektør til Vaekstkapital

Læs også kampagnechef til Tivoli samt om tidligere Advice-medarbejdere, der har skiftet job samt nye roller hos WPP Media-medarbejdere.

Marketingdirektør til Vaekstkapital 

Nadja Kern Mejer er ansat som kommunikations- og marketingdirektør i Vaekstkapital. Hun får ansvaret for et internationalt team på omkring 15 medarbejdere fordelt over otte lande. Ansættelsen af Nadja Kern Mejer skal være med til at professionalisere og samle koncernens aktiviteter på tværs af Vaekstkapitals nuværende 10 markeder og dermed understøtte dialogen med et stigende antal professionelle og institutionelle investorer.

Nadja Kern Mejer kommer fra kommunikationsbureauet Bright, hvor hun de seneste år har været partner og rådgivet inden for strategisk positionering, investor relations samt på bæredygtighedsområdet. 

Nadja Kern Meyer

Advice-partner starter for sig selv

Efter knap 17 år i Advice, siden 2014 som partner og creative director, starter Peter Thielst for sig selv under navnet Thielst, hvor han vil udvikle koncepter og kommunikation.

Peter Thielst

Seniorrådgiver til Lead Agency fra Advice

Ditte Bringø er blevet ansat som seniorrådgiver og senior projektleder hos Lead Agency. Hun kommer fra Advice, hvor hun var i ni år i en tilsvarende stilling. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Umwelt.

Ditte Bringø

Ny roller i WPP Media Denmark

Louise Bak Schou har fået en ny rolle hos WPP Media Denmark. Hun er blevet senior executive director. Hun har været på mediabureauet i godt ni år. Før det var hun i en årrække hos Starcom.

Louise Bak Schou

Også Niels Lindegaard er startet i en ny stilling hos WPP Media Denmark, nemlig som senior SEO manager. Han har været hos WPP Media i omkring tre år og har tidligere bl.a. været selvstændig.

Niels Lindegaard

Kampagnechef til Tivoli

Trine Qvistgaard Therp er ansat som head of brand & campaign hos Tivoli. Hun kommer fra Brandhouse, hvor hun var creative director. Tidligere har hun været en årrække hos bl.a. Virtue.

Trine Qvistgaard Therp