Navnenyt: Nyt kommunikationsbureau ser dagens lys

Læs også: Ny adm. direktør til Republica. Kommunikationskonsulent til Gammelbys. Tre kolleger går sammen om nyt digitalbureau. Impact Commerce ansætter commercial director.

Nyt kommunikationsbureau ser dagens lys

Bag det nye kommunikationsbureau med navnet MCommunications står Mia Kollits Staunsager, Marie Minor Andersen og Magnus Lyngby Pahl.

MCommunications vil rådgive virksomheder og organisationer i skæringspunktet mellem samfund, kommunikation og forretning og ved at skabe værdi gennem forretningsforståelse, strategisk indsigt og kreativ eksekvering.

Bureauet har allerede ansat de første medarbejdere. Det er senior kommunikationsrådgiver Bea Maria Holland, der kommer fra Morsing. Tidligere har hun bl.a. været ansat på Harbinger Public Relations.

Kristian Tofte Rasmussen er ansat som kommunikationskonsulent med fokus på energi- og it-sektoren. Han kommer også fra Morsing og er i sommers blevet kandidat i kommunikation fra RUC.

Frederik Stadager Larsen er ansat som art director og skal stå for den kreative, visuelle storytelling gennem video, foto og grafisk design på tværs af platforme. 

Han kommer ligeledes fra Morsing og har tidligere bl.a. været freelance.

Fra venstre: Magnus Lyngby, Pahl Mia Kollits Staunsager, Kristian Tofte Rasmussen, Bea Maria Holland, Frederik Stadager Larsen og Marie Minor Andersen

Ny adm. direktør til Republica

Mette Hassing Christensen er ny adm. direktør på reklamebureauet Republica.

Hun har været på bureauet siden 2016 og blev i 2022 driftsdirektør med ansvar for daglig drift, ressourcer og optimering på tværs af bureauets afdelinger. Desuden har hun haft titel af kontaktdirektør..

Mette Hassing Christensen

Kommunikationskonsulent til Gammelbys

Sebastian Rübner-Petersen er ansat som kommunikationskonsulent hos Gammelbys. Han skal arbejde med projektledelse, kommunikationsstrategi og med implementering af generativ AI for både bureauets kunder og for bureauet selv.  

Sebastian Rübner-Petersen er uddannet Master of Media and Corporate Communications fra RUC.

Sebastian Rübner-Petersen

Tre kolleger går sammen om nyt digitalbureau

Emil Enkelund, Danny Zhang og Magnus Haenschke har etableret bureauet Scouter, der fokuserer på leadgenerering gennem Google Ads, tracking og CRO. Emil Enkelund og Danny Zhang har begge erfaring fra Google samt S25 og Obsidian Digital, mens Magnus Haenschke er tidligere performance manager hos Obsidian.

Magnus Holst Haenschke
Emil Enkelund
Danny Zheng 

Impact Commerce ansætter commercial director

Zorica Nielsen er ansat som commercial director hos Impact Commerce. Hun kommer fra Deloitte, hvor hun var head of customer excellence og har desuden arbejdet en lang årrække hos NNIT.

Zorica Nielsen