Bureau skal være Aalborg Zoos forlængede marketingarm

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Apropos Bureau skal hjælpe Aalborgs zoologiske have med at få styr på data og indsigter.

Aalborg-baserede Apropos Bureau skal fremover være Aalborg Zoos eksterne marketingafdeling.

Bureauet skal forstærke den zoologiske haves eksisterende marketing-setup, siger adm. direktør i Apropos Bureau, Mads Mathiasen:

“Vores rolle bliver at skabe yderligere struktur og overblik i marketingarbejdet med stratgisk sparring og eksekvering, så indsatsen bliver mere målrettet og giver langsigtet effekt.”

Samarbejdet har fokus på at skabe et samarbejde på tværs af kanaler og aktiviteter. En central del af arbejdet bliver at få bedre greb om data og indsigter, så både gæsteoplevelser og markedsføring kan skærpes med tydeligere prioriteringer og mere præcise budskaber.

Det er ni medarbejdere ud af 15 hos Apropos, der med forskellige kompetencer kommer til at arbejde med Aalborg Zoo, som selv har fire medarbejdere i marketingafdelingen.

Hos Apropos Bureau kendte man Aalborg Zoo i forvejen, da bureauet er sponsor for et dyr i haven.