Client director til Havas
Laura Askø Selch er ansat som client director hos mediabureauet Havas. Hun kommer fra Publicis Groupe Denmark, hvor hun har arbejdet i knap fem år, senest som client lead.

Marketingchef til bolig hos EDC Poul Erik Bech
Maria Aaholm er ansat som marketingchef for Bolig hos ejendomsmægler EDC Poul Erik Bech. Hun kommer fra Deal.dk, hvor hun var i en periode på godt syv år.Tidligere har hun bl.a. været konsulent hos Aaholm Kommunikation og PR.
Maria Aaholm er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet.

Global brand marketing manager til Royal Greenland
Per Bregendahl er ansat som global brand marketing manager til Royal Greenland. Han er ansat med base i Nuuk, Grønland. Per Bregendahl har tidligere arbejdet hos både Danish Crown, Fynbo Foods samt Mediaedge:Cia i en lang årrække.

Tekstforfatter til New Beginning
Cecilie Rose Aagaard er ansat hos bureauet New Beginning som kreativ tekstforfatter. Hun har tidligere været kommunikationskonsulent hos Energinet samt hos Landsforeningen af Væresteder.
Cecilie Rose Aagaard har en bachelor i international business communication fra Syddansk Universitet.

Digital marketingspecialist til Dayli
David Stig Poulsen er ansat som digital marketingspecialist hos Dayli. Han får ansvaret for performance marketing for MineTilbud (B2C) og Publisher (B2B) med fokus på at skabe målbar vækst gennem data, struktur og kampagner. Han kommer fra Freetrailer Group, hvor han var senior growth specialist. Tidligere har han bl.a. været marketingchef hos ViroGates.
David Stig Poulsen er cand.mag. i kommunikation og IT fra Københavns Universitet.

Senior projektleder til Matas Creative Agency
Rikke Porsborg Køhler er ansat som senior projektleder hos Matas Creative Agency. Hun har tidligere arbejdet hos bl.a. Brandhouse, Ogilvy, Bates Y&R og DDB Copenhagen.
Rikke Porsborg Køhler har en bachelor i medieproduktion og management fra DMJX samt en bachelor i sociologi fra Aalborg Universitet.

Brandansvarlig til Boligsiden
Lotte Skovsted er ansat som brandansvarlig og copywriter hos Boligsiden.dk. Her skal hun hjælpe med at styrke brandet og positionen som markedsleder og synligheden overfor boligejerne. Hun kommer fra reklamebureauet The Unicorn, hvor hun var senior tekstforfatter. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Step.
Lotte Skovsted er bachelor i international business communiation og har taget en to-årig uddannelse inden for manuskriptudvikling. Begge dele på Syddansk Universitet.

