Et reklamebureau skal sikre, at sponsorerne i AaB får større effekt af deres investering.
Conexia er blevet valgt til et samarbejde, der bl.a. indebærer, at bureauet udarbejder LED- og storskærms animationer for AaB’s sponsorer.
Partner i Conexia, Henrik Ørbæk, siger om samarbejdet:
”Ud over den tekniske know-how ved udarbejdelsen af animationer trækker vi på erfaringen med den strategiske rådgivning omkring reklameværdien. Det handler om at udnytte eksempelvis fodboldbande-mediet på bedste vis og få budskaberne ud til netop de målgrupper, man har for øje her.”
Også fra AaBs side ser man – i form af salgschef Lars Glinvad – frem til samarbejdet:
”Ved at koble et reklamebureau som Conexia på opgaven har vi mulighed for at give vores sponsorer en meget større effekt af deres sponsorater i AaB. Sponsorernes budskaber kan skærpes og differentieres i samarbejde med professionelle folk, og vi er overbeviste om, at denne aftale vil skabe endnu mere værdi for vores nuværende og kommende sponsorer i AaB.”