Advance vandt Arla-budget efter “samtalerunde”

Peter Engholm
25@mail.dk

Matilde Kakaomælk er flyttet til Advance efter samtaler med Arlas eksisterende bureauer.

Matilde Kakaomælk brandet har været i spil – ud fra et “det er en lukket fest” synspunkt:

“Vi har ikke afholdt nogen egentlig pitch. Vi har derimod truffet en række bureauer inden for Arlas netværk og på den baggrund valgt Advance”, siger Marina Eriksdotter, sub category manager i Arla Foods.

I har altså talt med DDB, Bates og Kunde, førend valget faldt på Advance?

“Jeg vil glot sige, at jeg fik anbefalet nogle bureauer, som vi talte med, hvorefter vi traf beslutningen om Advance. Jeg søgte et bureau, som kan håndtere både design og kommunikation, Valget faldt på Advance, som har disse kompetencer, og vi har samme syn på mulighederne inden for Matilde-brandet,” siger Marina Eriksdotter fra Arlas kontror i Stockholm, hvorfra Matilde-brandet bliver håndteret.

Tidligere har århusianske Brandwise været indenover on-pack promotions, og længere tilbage i tiden var det Y&R, der håndterede budgettet.

Hos Advance, der i forvejen har det nordiske ansvar for Cultura, siger kontaktdirektør Thomas Meng:

“Det er dejligt at få udnyttet og udvidet vores FMCG kompetencer til endnu en kategori for Arla. Matilde Kakaomælk er en ærkedansk hæderkronet gammelt mærkevare, der i den grad trænger til en revitalisering på alle potentielle kommunikationsparametre og brugssituationer”.

Samtidig er markedet for mælk-med-smag i globalt vækst, påpeger Advance, og derfor er der et stort uudnyttet potentiale for Matilde. Strategisk planner i Advance, Sofie Svarre, siger:

“Arla har en plan, som vi skal diskutere og omsætte. Det er en spændende udfordring, da vi skal arbejde på tværs af en gatekeeper målgruppe – forældre – og den egentlige konsument – primært børn – uden at vi i øvrigt må skræmme den store gruppe af ikke-familier, for hvem Matilde er en fast ingrediens på søndags morgenbordet, væk.”