Aggressiv pressemeddelelse: Fyr reklamebureauet

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

For ejeren af affiliate netværket, IQ Medier, hævder, at virksomhedens 12 medarbejdere kan klare det hele.

Det er velkendt, at man skal råbe højt for at blive hørt i en online-verden. Og det gør så selskabet IQ Medier i en pressemeddelelse, der nærmest må betragtes som en krigserklæring over for reklamebureauer..

Under overskriften “Fyr reklamebureauet” afleveres bl.a. følgende svada:

“Vi hører næsten dagligt fra nye kunder, at de har spildt både penge og kræfter på deres online aktiviteter i samarbejdet med reklamebureauet, der udadtil skilter med at være eksperter på alle hylder, herunder i online markedsføring, men desværre besmykker sig med lånte fjer fra en hel hønsegård. Kundernes oplevelser er stort set identiske – de bliver lovet omsætningsgenererende online kampagner, men omsætningen bliver væk. Det gør regningen desværre ikke. Så mit råd til alle skuffede kunder er – FYR jeres reklamebureau, hvis det ikke er topprofessionelt på begavet markedsføring på nettet! Gå til eksperterne. Vi er nogle stykker i online branchen, der holder, hvad vi lover.

Det er adm. dir. Rune Lundager der lægger navn til udtalelsen og han siger samtidig, at det ikke skal opfattes som en krigserklæring.

Men hvis det ikke er det – hvad er det så?

“Det er vel op til hver enkelt at vurdere. Vi kan kun tage udgangspunkt i de kunder, vi har kontakt med, og jeg vil nok snarere kalde det skærpet konkurrence,” siger Rune Lundager.

Han er således af den opfattelse, at det kan være fint nok, at reklamebureauer har en grundlæggende kompetence i branding – men det nytter ikke noget, hvis man ikke ved hvordan det skal bringes ind i de sociale medier.

Desuden er IQ Medier ikke bare et affiliate netværk. De 12 medarbejdere repræsenterer ifølge Rune Lundager alle kompetencer lige fra kreativ udvikling, til branding, strategi og eksekvering.

IQ Medier sorterer under selskabet Media Danmark, der er stiftet i 2008.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her:

Det går desværre stadig halvskidt i den danske reklameverden. Gribbene svæver sultne rundt i branchen og i dag gælder det om noget for de fleste at rage til sig for at redde bundlinjen fra grimt rødt til bleggult. Det er på sin vis meget forståeligt, men det betyder desværre, at kampen om kunderne er nådeløs hård og at der i kampens hede slås gevaldige skæverter, hvor der loves meget, meget mere, end talent og bukser holder til.

– Vi oplever i stadig stigende grad, at virksomheder kommer direkte til os for at søger professionel hjælp til deres online markedsføring efter at de har oplevet skuffelse på skuffelse hos dét reklamebureau, hvor de til daglig er kunde, fortæller adm. direktør Rune Lundager, online medie virksomheden IQ Medier. Vi hører næsten dagligt fra nye kunder, at de har spildt både penge og kræfter på deres online aktiviteter i samarbejdet med reklamebureauet, der udadtil skilter med at være eksperter på alle hylder, herunder i online markedsføring, men desværre besmykker sig med lånte fjer fra en hel hønsegård. Kundernes oplevelser er stort set identiske – de bliver lovet omæstningsgenererende online kampagner, men omsætningen bliver væk. Det gør regningen desværre ikke. Så mit råd til alle skuffede kunder er – FYR jeres reklamebureau, hvis det ikke er toprofessionelt på begavet markedsføring på nettet! Gå til eksperterne. Vi er nogle stykker i online branchen, der holder, hvad vi lover.

– Vores opfordring er ikke nogen krigserklæring overfor reklamebranchen. Tværtimod er IQ Medier meget glad for vort samarbejde med reklamebureauerne, og vi ønsker bestemt ikke at tage kunder fra vores samarbejdspartnere, siger Rune Lundager. Men når det kommer til professionelle online løsninger og kunderne selv henvender sig, siger vi naturligvis ikke nej til at udvikle og eksekvere kreative løsninger. Vi er gået så vidt, at vi lover kunderne, nye som gamle, at kommer der ingen kunder i butikken, er vores arbejde gratis. No cure – No pay, siger Rune Lundager videre. Det er jo urimeligt og useriøst at bede kunderne betale for noget, de absolut ikke får. Så igen – FYR reklamebureauet.