I disse bureau-image-analysetider kan vi mæske os i hitliste-placeringer og svælge i, hvem der går frem og tilbage. Men inden du kommer for godt i gang med at hovere, må jeg lige indskyde, at den slags ratings ikke kun gælder bureauerne. De gælder også dig.
Ganske vist rammer du nok ikke en officiel hitliste med dit personlige brand (endnu, hvem ved hvad Bureaubiz kan finde på), men tag ikke fejl af de uformelle referencer og anbefalinger. De florerer som aldrig før.
Flere episoder inden for de seneste par måneder har gjort mig opmærksom på, hvor vigtigt det er at opføre sig ordentligt, gøre det godt og i det hele taget passe på sit rygte. Og det gælder ikke kun på arbejde, men også på scoremarkedet.
Alle tjekker alle – i alle mulige sammenhænge nu omstunder.
Det begynder selvsagt med, at man googler folk, inden man skal mødes med dem, men det stopper ikke nødvendigvis der. Hvis mødet er vigtigt nok, er det som regel ikke svært at finde vej til en, der kan give den eftersøgte et par ord med på vejen. Hurra for Facebook og Linkedin.
Måske skal man igennem et par led, men da matematikerne hårdnakket hævder, at hele verdens befolkning er forbundet med hinanden i sjette led, skulle det ikke være en uoverkommelig opgave at skabe forbindelse i lille Danmark.
Således heller ikke for en veninde, der havde været til møde med en fyr, som virkede spændende, men måske også lidt for spændende. I hvert fald var han ivrig efter, at bekendtskabet skulle ekspandere ind i privatsfæren – gerne helt ind i soveværelset, forstod man.
Googlesøgningen afslørede ikke noget “kriminelt”, men undervejs viste der sig en forbindelse, som min veninde uden besvær kunne kontakte og spørge om de lidt mere personlige detaljer. Og de var ikke for kønne.
“En klam trussetyv, som man ikke skulle vente sig noget godt af, når han havde været der,” var beskeden.
Godt, så fik vi det på det rene. Over and out. Ingen grund til at spilde tid på ham.
Det går han formodentlig ikke neden om og hjem af, men det kan man hurtigt gøre som freelancer, hvis referencerne afslører, at man måske godt kan sit kram, men aldrig afleverer til tiden, melder sig syg i utide, er ublu med sine priser eller ulideligt krukket at have med at gøre.
Derfor er det så meget desto større en glæde, når man bliver ringet op af et vildt fremmed menneske, der lægger ud med at forklare, at den og den har anbefalet en til at løse en opgave. Endnu bedre er det naturligvis, hvis flere har sagt, at man er den helt rigtige til jobbet.
Himmel og hav, jeg bliver lykkelig, for så virker det. Karmaen er i orden.
Hvis en enkelt læser ikke skulle have loven om karma helt present, så kommer den her i sin korteste form: Alt, hvad du giver ud, kommer tilbage til dig… På et eller andet tidspunkt.
Så kan vi lære det.
Som freelancer går det ret hurtigt med at komme ind i tankegangen, da ordrebogen i modsat fald svinder ind i en farlig fart. Dybest set får man kun opgaver af nogen, man kender eller nogen, der kender nogen.
Større problemer med at fatte systemet synes der imidlertid i følge en række bureaudirektører at være hos en del funktionæransatte, der krisen til trods opfører sig som om, deres job er en slags hævdvunden og dermed umistelig ret.
De kommer daskende ved halvtitiden, kan bruge en hel dag på at flytte rundt på en splash i en tilbudsannonce, hvorefter de begynder at lægge an til at gå hjem ved halvfiretiden.
Bliver de fyret ved førstkommende sparerunde, optræder de damefornærmede, og bliver de ikke fritstillet med det samme, er der gudhjælpemig nogen, der melder sig syge i hele opsigelsesperioden.
Se, det er dårlig karma og skrækkeligt for renommeet. Tænk, hvor mange der ved, at man har begået den slags løn-selvtægt og tænk, hvor hurtigt det spreder sig. Jeg kan for eksempel indtil flere navne.
Derfor skal her lyde en opfordring. Pas på dit navn. Opfør dig ordentligt og opfør dig i særlig grad ordentligt, hvis du er blevet fyret og skal ud og gøre dig lækker på jobmarkedet.
Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bogen “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.
