Ovenstående Bureaubiz-journalist følger åbenbart ikke godt nok med i det royale stof. Ellers havde han opdaget, at en af partnerne i den nye digitale kommunikations-virksomhed, Netpublications, er grevinde Alexandras mand, Martin Jørgensen.
Den slags har Se og Hør styr på, og derfor kan man læse den information her. Når jeg er blevet opmærksom på det, skyldes det de mange læserkommentarer, der er kommet til historien om Cubizz-stifter, Claus T. Hansens afgang fra Guava.
En af stifterne bag Netpublications hedder Torben Aagaard. Han har været med til at stifte Cubizz og sælge bureauet til Guava. Og forlod også bureauet for 1-2 måneder siden.
Ifølge Se og Hør er Torben Aagaard ikke artigt selskab, men har en række konkurser bag sig (der er dog ikke meget dokumentation bag påstanden), og Claus T. Hansen er på en eller anden måde med i Netpublications.
Dette blev fremdraget i en af læserkommentarerne på Bureaubiz, hvor der i går udspillede sig en debat for og imod henholdsvis Claus T. Hansen og Jacob Nyborg, der er blevet leder af Guava Communications i stedet for Claus Hansen. Af en anonym blev det fremhævet at ” Claus Hansen var og er en drivkraft, kulturbærer og er således den primære grund til Guava Communications succes (også da det tidligere hed Cubizz)”, mens en anden fremhæver, at der nok var gode grunde til at skille sig af med Claus Hansen – som jo måske havde travlt med mange andre ting. Her blev linket til Se og Hør sat ind.
Se debatten på historien fra i går. Der er et link øverst til højre for denne artikel.