Alka Forsikring går nu ind i andet hårdt og konkurrencepræget marked, nemlig mobiltelefoni.
Men ifølge Alkas direktør, Frederik Sjørslev Søgaard, har man alle muligheder for at blive en succes:
”Priserne på mobilabonnementer er steget markant de senere år. Mange kunder betaler tilmed for en masse data, de slet ikke har brug for. Derfor tror vi på, at et helt enkelt abonnement vil tiltale mange mobilkunder.”
Det er Alkas bureau gennem snart 14 år, Eiffel, der står bag kampagnen, hvor man bruger Olivia Joof og en villavej som trækplaster.
”Mobilkategorien er jo et helt andet dyr end forsikring. Mere højtråbende med skrigende dukker og hoppende bamser. Vi ville gerne finde et dansk modstykke, og med en villavej fik vi en filmisk ramme, som de fleste kan spejle sig i, og som samtidig er meget Alka’sk,” siger kreativ direktør i Eiffel, Tom Lundquist.
Det er nu mere sit hvide reklameunivers med den orange stol, Alka er kendt for, men ifølge Tom Lundquist, ligger fællestrækket i tonaliteten og dramatiseringen:
”Alka har bygget en stærk position på et løfte om enkelthed. Det gælder deres forsikringer, og måden du køber dem på, og det gælder markedsføringen. Vi har altid dyrket enkeltheden i alt, hvad vi gør. Ingen store abstraktioner men enkle budskaber kommunikeret 1:1, hvor vi viser det, vi siger, og omvendt. Og så forsøger vi at gøre det med et glimt i øjet. Det er fuldstændig det samme, vi nu gør med Alka Mobil.”
Til at producere filmene har Eiffel allieret sig med produktionsselskabet Octopuss og instruktør Sune Lykke Albinus. Lanceringsfilmen har premiere i TV-blokken 1. marts, og i løbet af foråret kommer flere film.
Credit list:
Bureau: Eiffel
Creative Director: Tom Lundquist og Janus Hansen
Head of Art: Andreas Rasmussen
Strategic Planner: Tobias Høgsberg
Senior Account Manager: Lea Halby
Produktion: Octopuss
Director: Sune Lykke Albinus
Producer: Morten Peglau
Director of Photography: Jonatan Mose
Still photographer: Ken Hermann