Amnesty vælger digitalt bureau

peng

NGO’en har været igennem en pitchrunde med seks deltagere for at finde nyt digitalt bureau, der skal gøre det nemmere for danskerne at hjælpe andre mennesker.

Amnesty har valgt DIS/Play som sit nye digitale bureau. Samarbejdet er kommet i stand efter en pitchrunde med seks bureauer, hvor kombinationen af en fælles forståelse for brandet, visionen og en god kemi gjorde udslaget.

Om tilgangen til det nye bureau siger Nicolai Skotland Wichmann, Digital Fundraiser i Amnesty:

Empowerment – hvis der bare fandtes et godt dansk ord for det. Det er dét, Amnesty gør og gerne vil gøre endnu bedre med et nyt website, som også skal fortælle om menneskerettigheder. Vi ser, at danskere gerne vil hjælpe andre mennesker og forsvare menneskerettigheder på tværs af kloden. Vi skal give dem muligheden – empowere dem til at gøre det.”

Det har derfor ifølge Nicolai Skotland Wichmann også været vigtigt for Amnesty, at deres nye bureau har faglig styrke inden for både strategi, UX, content og dataopsamling og -berigelse. Det strategiske arbejde skal afdække og kortlægge organisationens behov og danne grobund for en kreativ eksekvering, som løbende skal testes og vurderes.

Nicolai Skotland Wichmann fremhæver DIS/Plays forståelse for kompleksiteten og dét, NGO’en gerne vil opnå, og DIS/Play har i forlængelse heraf fået medansvar for den digitale strategi bag websitet.

Hos DIS/Play siger adm. direktør Steffen Blauenfeldt Otkjær i en pressemeddelelse:

”Amnesty er en kunde, som vi er virkelig glade for at få lov at arbejde med. Det er en kæmpe udfordring, og jeg kan kun sige så meget, at arbejdet er gået i gang.”