Siden 2011 har Anthon Berg – sammen med Robert/Boisen – arbejdet med platformen ’You Can Never Be Too Generous’, der har affødt koncepter som den prisvindende ’Generous Store’ og senest ’Det Generøse Juletog’, der kørte studerende gratis hjem til jul.
Chokoladebrandet er nu klar med en aktivering i anledning af valentinsdag – for fjerde år i træk. Inspirationen til kampagnen tager afsæt i en ny produktkategori Chocolate Sticks og i forskningen, der viser, at kys og kram hjælper til at udskille hormonet oxytocin, der gør os glade, tillidsfulde – og gavmilde – og endelig fra en ny YouGov-analyse, der viser, at danskerne ønsker flere kys og kram i hverdagen.
For at bringe danskerne tættere på hinanden på Valentinsdag har Anthon Berg udviklet fem særlige ’kærligheds-stick-together-bænke’, der skal inspirere til flere kys og kram i hverdagen.
De lyserøde bænke fordeles i bydelene i København og adskiller sig fra normale bænke med et pink design og en indbygget bevægelsesmekanik, der bevirker, at siddende pludselig kommer helt tæt på hinanden.
En enkelt bænk placeret ved Christiansborg busstoppested blev allerede i weekenden omdannet til et get-away-Paris med Eiffeltårnet i baggrunden.
Bænkens mekanik betød, at når et par satte sig, gled sæderne pludselig tæt sammen. En tekst på busstoppestedets reklamesøjle opfordrede samtidig parret til at uploade et kramme- eller kyssebillede – et såkaldt ’couplie’ – på Instagram med mulighed for at vinde en rejse til kærlighedens hovedstad, Paris. Idet parret uploadede deres billede på #sticktogether, blev dette straks konverteret til et valentinskort, som øjeblikkeligt blev vist på busstoppestedets screen/reklamesøjle med en personlig hilsen. Fx: ”Happy Valentines Lise og Rasmus. Giv vinteren den kolde skulder – stick together. ”
”En sjov og anderledes mediestrategi, der nedbryder barrieren mellem fysisk og digital virkelighed og tager digital markedsføring videre, ” lyder det fra Søren Møller Rasmussen, Creative Manager AFA JCDecaux.
Konceptet er udviklet af Essencius og søsterbureauet Unfold og eksekveres i samarbejdet med AFA JCDecaux og Københavns Kommune.