Angela Ahrendts har reddet Burberrys brand og gjort det engelske modehus til en digital frontløber. Nu skal hun til Apple.
Det er nok ikke en tilfældighed, at det lige blev Apple, som fik lokket Angela Ahrendts væk fra London og tilbage til USA.
For tre år siden udtalte hun, at hun ikke sammenlignede Burberrys strategi med hverken Gucci eller Chanel, men med Apple, som hun så som en rollemodel inden for design og livsstil.
I løbet af sine otte år hos Burberry har den amerikanske forretningskvinde fordoblet omsætningen og tredoblet aktiekursen.
Til sommer flytter hun så til Californien for at blive senior vice president med ansvar for Apples detail- og onlinehandel med direkte reference til Tim Cook (Børsen, p. 24-25).