Arla’s sidste globale budget er placeret

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Også denne gang blev et internationalt Arla-budget placeret i England. Denne gang gælder det ost.

Det bliver det engelske bureau, Mother’s afdelinger i London og New York, der skal stå for Arla’s globale ostebudget.

Det er resultatet af en bureaukonkurrence, og dermed har Arla fået sin bureaustruktur på plads efter at man har valgt en strategi om at samle markedsføringen omkring tre produktgrupper.

Arla-brandet er placeret hos AMV BBDO, og her startede for nylig en stor kampagne, hvor der er produceret hele 24 film.

Lurpak er placeret hos Saatchi & Saatchi.

Og hertil kommer så ost med særlig fokus på Castello-brandet. Strategien vil fokusere på ost’s rolle i sociale sammenhæng, og en række oste skal bringes ind under Castello. Man vil dog bevare en række lokale subbrands.

Den nye kampagne ventes til oktober og vil omfatte en lang række medier.

Mother vandt i konkurrence med fire bureauer, hvis navne dog ikke er offentliggjort. Hidtil har McCann Erickson i Düsseldorf håndteret budgettet, mens Ogilvy har hjulpet i Danmark.

Ud over London og New York er Mother repræsenteret i Argentina. Men fødevarer er for det meste meget lokale og derfor er der en udfordring i at pulje ressourcerne og samtidig sikre en lokal ekspertise.

Hvordan det skal håndteres på Castello er de rikke oplyst noget om, og det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra Arla.