Af Emil Nørlund emil@bureaubiz.dk

I forlængelse af lanceringen af deres model Q2, har Audi kreeret kampagne med verdens bedste Counter-Strike hold.

Audi har valgt at sammenkøre deres sponsorat af det danske eSport-hold, Team Astralis, med deres #untaggable-kampagne for Audi Q2, der blev lanceret i efteråret.

Idéen i #untaggable-kampagnen er, at den nye Audi Q2 er så alsidig og speciel, at den ikke kan defineres under et hashtag eller en kategori. #Untaggable-begrebet sammenkobler Audi nu med eSport i kampagnen ‘Audi Q2 x Astralis’.

”eSport er for os også #untaggable, og vi ser derfor et rigtig godt match mellem vores Q2 #untaggable-kampagne og samarbejdet med Astralis”, siger Christian Weiglin Thorn.

Du kan se kampagnefilmen her:

Astralis on fire

Siden Audi Danmark i januar indgik en aftale med Team Astralis, har det professionelle eSport hold vundet to ud af tre internationale turneringer – og kan sågar pryde sig med titlen som verdens bedste Counter-Strike hold.

Den store opmærksomhed på det Audi sponsorede eSport-hold, er noget der glæder Marketingchef for Audi Danmark, Christian Weiglin Thorn, der ser store muligheder indenfor eSport:

”Audi har et stærkt digitalt fokus, og samtidig er eSport en utrolig spændende og hurtigt udviklende industri, hvor vi har mulighed for at komme i kontakt med et yngre publikum, der ligger uden for vores normale kernemålgruppe. Den kommende generation af Audi købere.”

eSport eksploderer

At eSport er en sport, der skal tages seriøst, understreges af at Team Astralis i 2017 allerede har vundet over 4 mio. kr. i præmiepenge og haft over 5 mio. seere til deres kampe.

Audi er bestemt ikke det første store firma, der har fået øjnene op for e-sport, som udover at være den hurtigst ekspanderende sport i verden, allerede har over 350 millioner fans. Brands som Coca-Cola, Red Bull og Björn Borg har også tidligere lavet eSport-satsninger.

Aftalen mellem Audi og Astralis er lavet gennem RFRSH Entertainment, efter at Audi tidligere i år, efter en global pitch, skiftede bureau fra Mediacom til OMD.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ daglige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev