Bank på tv for første gang

Peter Engholm
peter@bureaubiz.dk

Ikea-ejede Ikano Bank har ikke før markedsført sig på tv, men kendskabet skal øges – og her kan du se to premiere-film.

I efteråret valgte Ikano Bank ikke blot ét, men to nye bureauer – først RelationshusetGekko, siden Rosenstand, Kyllebæk & Co.

Indtil da havde banken mest gjort sig i salgsfinansiering til detailhandlen, men produktporteføljen skulle bredes ud – og kendskabet øges.

Og i 2011 blev kampagnen “Hvad drømmer du om?” lanceret. Det skete på nettet og på print, og i denne uge følger så tv – en kanal, banken aldrig tidligere har markedsført sig på.

Drømmetemaet er videreført i de to reklamefilm med hhv. en kvindelig og mandlig dagdrømmer.