Ny film: Bates-partner er blevet salmeforfatter

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Ny kampagne rummer bl.a. Spritbilistens julesalme, der bygger på en kær gammel julesalme. Musikken er fra 1850, men teksten er ny og skrevet af Ib Borup.

Musikken er skrevet af C. Balle i 1850, og den er intakt. Men N.F.S. Grundtvigs tekst til, Det kimer nu til julefest har ikke bare fået et pift – den er skrevet fuldstændig om.

Det er Ib Borup, kreativ partner hos Bates Y&R, der står bag. Han er en veteran i trafik-kampagner, og denne gang har han skrevet en ny julesalme, der er et element i en ny anti sprit-bilist kampage for Rådet for sikker Trafik.

Det er en film, hvor Emil Ritter sammen med Det Danske Drengekor og Sjællands Politiorkester synger ”spritbilistens julesalme”.

Umiddelbart er det en langsom film, og måske er det svært i forhold til det hurtige og zappende digitale univers. Men det vil i så fald være synd, for det er en god og godt tænkt film.

Filmen er en del af en større indsats her i december, som ligger i forlængelse af Klar til et pust kampagnen, som Bates Y&R skabte tidligere i år.

Den kampagne kører på tv, men samtidig har man udviklet større online aktivitet, hvor man kan give en man holder af et lift ved at bruge applikationen ”jeg kører-kort”.

“Her kan man skrive en personlig hilsen samt sætte et billede af din ven og dig selv ind eller vælge et af de 8 præ-definerede portrætter. Man sender så kort via Facebook, mail eller sms til en man holder. Man kan også printe kortet og give det personligt,” fortæller adm. dir. Thomas Brandt.

Se mere her