Bates topper Aurora hitlisten med Mercedes-Benz

Peter Engholm
25@mail.dk

14 bureauer er nomineret ved Aurora-prisen. Bates ligger i front med &Co, Mensch og Ogily lige efter.

Mercedes-Benz trækker læsset for Bates Y&R, der høster 4 af sine 5 Aurora-nomineringer med bilkoncernen fra Stuttgart.

500 arbejder – små 10 pct. færre end sidste år – var sendt til det uofficielle DM i print, og 33 af dem kom på shortlisten. Nomineringerne er fordelt på 12 bureauer, og Bates topper listen med sine 5 nomineringer, efterfulgt af 4 til hhv. &Co, Ogilvy & Mather og Mensch. Sidstnævnte var – i skikkelse af Propaganda McCann – sidste års mest vindende bureau med hele tre diplomer.

Aurora er Danmarks ældste kreative pris og uddeles af Jyllands-Posten – i år for 39. gang. Sidste år ville man gerne være ung med de unge og sløjfede live-arrangementet til fordel for en livestreaming af løjerne. Også i år er print-prisen alene en net-begivenhed, men offentliggørelse, overrækkelser og interviews vil ikke foregå live denne gang, men lægges ind på www.auroraprisen.dk på pris-dagen, den 19. november.

­På hjemmesiden kan man se de nominerede arbejder, heriblandt de 17 shortlistede bidrag i Youngsters-kategorien, som ikke er talt med på hitlisten forneden:

Aurora-prisen 2009 – shortlisten

  • 5 Bates Y&R
  • 4 &Co
  • 4 Mensch
  • 4 Ogilvy & Mather
  • 3 Uncle Grey 
  • 2 BBDO
  • 2 Grey København
  • 2 Recommended
  • 2 Sunrise
  • 1 Brandhouse 
  • 1 DDB
  • 1 Envision
  • 1 Otteogtyvetres
  • 1 Saatchi & Saatchi