I den østrigske by Schärding er bedemanden gået til et reklamebureau – og fået, hvad han har bedt om: Opmærksomhed.
Bureauet har parkeret en rustvogn fra bedemanden ved en vej i nærområdet, hvor der erfaringsmæssigt sker mange ulykker – men ikke bare en rustvogn, men én med streamers: “Wir sind allzeit für Sie berreit”, altid parat til Dem, med tilføjelsen af webadresen www.rip.at
Ifølge Daily Mail, der bringer billeder af rustvognen, er bureauet, der holder sig høfligt i baggrunden, også klar med en kalender med letpåklædte kvinder – samt kister.
“Makabert,” siger Ernst Sprinzl, talsmand for det lokale bystyre til avisen Bezirkrundschau Schärding.