Berlingske Media’s netaktiviteter får d. 1. december ny chef. Koncernen har været på strandhugst hos TV 2, hvor man har fundet TV 2 Nets kommercielle direktør, Lars Bernt.
Han får ansvar for netaktiviteter, der folder sig ud på flere forskellige brands – og derved et større ansvarsområde end det, han kommer fra.
“Det primære job hos TV 2 var at udvikle net-delen, og det har vi gjort med TV 2 Net, så på nogle punkter, føler jeg lidt, at mit job er gjort. Samtidig har Berlingske 30-35 ansatte i online-afdelingen, så jeg får et større ledelsesmæssigt ansvar”, siger Lars Bernt til Markedsføring.
Han får reference til annoncedirektør Søren Hyldgaard.