Blom, McNally og de Thura dømmer i Cannes

Emil Nørlund
emil@bureaubiz.dk

OPDATERET: Tre ’danske’ brancheprofiler skal være jury op til og under dette års Cannes Lions Festival.

Når løve-statuetterne uddeles til verdens stærkeste kommunikatører i Cannes til juni, har tre sværvægtere fra den danske reklamebranche haft en finger med i spillet.

Forud for hver eneste pris foregår der nemlig et omfattende juryarbejde, og i år har Danmark tre repræsentanter med i dette arbejde.

Det drejer sig om Jimmy Blom, der er international creative director hos Unclegrey, Clare McNally der er strategic brand creator hos Konstellation & Republica – samt instruktøren Martin de Thura.

De Thura fik sit gennembrud som musikvideo-instruktør for bl.a. Danske Carpark North, Mew – og skotske Glasvegas. Siden har han arbejdet sig frem til at være en toneangivende reklamefilms-instruktør, og han har bl.a. instrueret film for Playstation, Under Armour og Hennesy. I 2014 blev de Thura hædret som ’commercial director of the year’ af Directors Guild of America

Siden artiklen blev skrevet har Martin de Thurah trukket sig fra sin jury-post, fordi der er kommet et stort projekt i vejen. 

Jury med store forventninger

Sydafrikanske Clare McNally har, før sin tid I Danmark, arbejdet som copywriter for flere internationale bureauer såsom TBWA Hunt Lascaris Johannesburg og 180 Amsterdam. Hendes arbejder har gennem tiden vundet hende flere priser fra b.la. Cannes International Advertising Festival, D&AD, The One Show og Archive and Shots.

I Danmark har Clare for sit engagement hos Konstellation & Republica været underviser på Kreativ Kommunikation på DMJX, hvor hun stadig gæsteunderviser.

Clare McNally fra Konstellation & Republica skal være Cannes Lions shortliste jury for første gang.

Hos Clare McNally er der, forståelig nok, stor begejstring at spore efter udnævnelsen:

”Jeg glæder mig helt vildt til at være en del af Cannes Lions Festivalen i år. Promo & Activation-kategorien er en af de sjoveste, da den opfordrer til reel forbruger-involvering med et brand”

Hun fortsætter:

”Det er her brands kan være modige og virkelig bryde igennem mediemuren. Bare se på sidste års Grand Prix-vinder: #optoutside fra Venables Bell & Partners. De fik et brand til aktivt at involvere dets egne kunder i en anti-forbrugerisme-protest og profiterede selv via en masse positiv omtale. Det var ren wow – en stor win-win baseret idé. Ser vi noget, der bare er i nærheden af at være så godt i år, så bliver vi vitterlig forkælet”, slutter Clare McNally.

Ny Lions-jury struktur

Hvor Jimmy Blom og Clare McNally er ’shortliste-jury’ i henholdsvis ’Direct’ og ’Promo’-kategorierne op til Lions, så skal Martin de Thura fungere som ’fuldgyldigt’ jury-medlem i kategorien ’Film Craft’.

Opdelingen af de danske jury-repræsentanter er et billede på en større fokus på en strammere shortliste-juryen, der skal sørge for bedre jury-betingelser for den endelige jury til Lions.

Phil Thomas, CEO for Cannes Lions Festival, forklarer:

”I de seneste år har vi fået den feedback at størrelsen af juryen til selve Cannes Lions, betød at det gjorde det svært for juryen af have de gode og meningsfulde diskussioner om det shortlistede materiale. Og det er denne frugtbare diskussion, som skal være en Cannes jurys særkende”

Helt praktisk betyder den nye struktur at antallet af shortliste-dommere i en kategori som ’Direct’ er hævet fra 25 til 40. Samtidig vil antallet af dommere til Cannes Lions ikke overstige 10 i hver kategori.

Cannes Lions 2017 løber fra den i den franske badeby fra den 17. Til den 24 juni. Som de foregående år er TV 2 igen i år den overordnede danske repræsentant for Cannes-festivalen.