Bodum vil positionere sig bedre på det amerikanske marked og åbner derfor 700 shop-in-shops i USA næste år.
Bodums shops-in-shops etableres i den amerikanske stormagasinkæde J.C. Penney, der har over 1100 stormagasiner fordelt på 50 stater.
Direktøren i J.C. Penney er Ron Johnson, der tilskrives æren for Apple-butikkernes succes. Han forlod Apple sidste år og skal nu forsøge at skabe en succes for kæden af stormagasiner.
Blandt andet er stormagasinkæden J. C. Penney ved at forny sit image på det amerikanske marked og her vil Bodum passe godt ind, siger adm. dir. Jørgen Bodum til Børsen (Børsen, p. 14-15).