Når Sunweb om ikke så længe omdanner Kongens Nytorv i København til et ferieparadis, er det et led i en kampagne for at få danskerne til at rejse til lande som Grækenland, Tyrkiet eller Egypten med rejseselskabet Sunweb.
“Vi skaber en oplevelse, der går ud over det visuelle. Vi ønsker at indkapsle essensen af ferieeventyret, som for mange starter med en metrotur til lufthavnen,” siger landechef for Sunweb i Danmark, Jan Lockhart i en pressemeddelelse.
Ambitionen med kampagnen We love Holidays er at blive et af de førende rejseselskaber i Danmark.
“Med denne kampagne ønsker vi at skabe en totaloplevelse, der transcenderer det visuelle og inviterer danskerne direkte ind i hjertet af ferieeventyret. Det handler om at skabe en oplevelse, der ikke kun ses, men føles – og så skal vi være til stede. Hver gang folk tænker på ferie, skal de tænke på os,” tilføjer Jan Lockhart.
Kampagnen er skabt af Sunwebs interne bureau, BrandCare, som også står for mediestrategi og indkøb.
Til den danske del af kampagne arbejder Sunweb sammen med Boye & Spellerberg, som er ansvarlige for tilpasningen til dansk.
Sunweb har i forbindelse med kampagnen også indgået et partnerskab med Anders Hemmingsen, der har over en million følgere på Instagram. Han skal markedsføre, at Sunweb de kommende uger placerer liggestole forskellige steder i Københavns gader, og at den første person, der ankommer og placerer sig i stolen med ferierelaterede genstande, fx et feriehåndklæde, vinder en ferie.
“Selv i kulden og midt i sneen, gemmer vi solstole rundt omkring i byen. Det er en sjov og interaktiv måde at engagere danskerne på. Det er en del af vores DNA at skille os ud. Vi vil gerne vise danskerne, at Sunweb elsker ferier. Ferier til sol, strand og turkisblåt vand eller skiferier til Alperne. Men også at vi tør udfordre, er kreative og inspirerende. Det illustrerer kampagnen rigtig godt,” fortæller Jan Lockhart.
Foruden outdoor-elementer markedsfører Sunweb sig på TV, radio (Radio Nova) og display, programmatisk og SoMe fra denne uge og indtil begyndelsen af marts.