Branchenyheder fra mandagens og weekendens aviser

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Om at det er slut med øl-sponsorer på engelske fodboldtrøjer. Samt om en reklamebureaudirektør, der har skrevet bog om autencitet.

Øl-sponsorer kan fremover ikke få deres logo på de engelske fodboldtrøjer.

Bryggeriernes fælles etiske kommission, The Portman Group, har besluttet at anbefale, at man stopper for øl-annoncering på spillertrøjer af hensyn til påvirkningen af børn og unge.

Carlsberg har haft deres logo på Liverpools trøjer siden 1992, men stoppede som trøjesponsor sidste år, da banken Standard Chartered overbød sponsoratet. Carlsbergs sponsorat hos Liverpool består i dag af bandereklamer, Carlsberg loungen på Anfield Road og ølsalg på stadion.

Den eneste øl-sponsor på spillertrøjerne pt. er thailandske Chang, som er sponsor for Liverpool-klubben Everton og de bliver så nok de sidste trøje-sponsorer fra øl-branchen (Jyllands-Posten Erhvervs & Økonomi, p. 8).

Branchefolk i medierne

Adm.dir. Nikolaj Stagis fra reklamebureauet Stagis A/S har skrevet en bog om autencitet.

Bureaudirektøren mener, at der er behov for at man skal kende sin historie og sin arv for at finde udgangspunktet for sit liv og dermed finde frem til, hvilke værdier man har.

Behovet for autencitet er primært er en modreaktion på det private overforbrug og en erkendelse af, at der skal mere og andet end nye ting til et godt liv.

“Vi ved godt, hvem de er, de mennesker som er tro mod sig selv og deres egne værdier. De udstråler en afklarethed og hviler i sig selv. De er ikke så optaget af, hvad andre tænker om dem, men går målrettet efter det, de er sikre på, de gerne vil med deres liv”, siger Nikolaj Stagis.

Nikolaj Stagis bog hedder “Den autentiske virksomhed” og udkommer her i foråret på Gyldendal. Bogen henvender sig primært til erhvervslivet. Den 3. maj skal Nikolaj Stagis holde foredrag på konferencen “Arets vanebryderdag”, hvor emnet er autencitet (Berlingske Fri Lørdag, p. 5).