Brandhouse bag Føtex’ nye onlinekoncept

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Når Føtex’ varebiler ruller ud med varerne, er det Brandhouse, der har været strategisk partner på positionering bag den nye hjemmeleveringsservice, mens søsterbureauet Subsero står for den digitale kundeoplevelse.

Føtex har for nylig testet sit nye onlinekoncept  af, og tilbyder nu hjemmelevering af daglig- og fødevarer.

Brandhouse har rådgivet om brand- og positioneringsstrategien og siden sikret implementering af brandingen i digitale kundeoplevelser, mens søsterbureauet Subsero står for den digitale kundeoplevelse på den nye onlineplatform.

“Udfordringen var i første omgang at identificere Salling Group’s potentielle position i markedet samt kvantificering af potentiale og målgruppefokus”, siger strategidirektør hos Brandhouse, Kasper Munch.

Store dele af kunderejsen er automatiseret og direktør i Subsero, Robert Dinulovic, synes at det har været en fordel, at starte et helt nyt kundeområde op:

“Hjemmelevering er et helt nyt område for Salling Group. Det har været befriende at designe kunderejsen solidt fra bunden, samtidig med at vi arbejder sammen med de mest erfarne folk inden for detailhandel.”

Kunderejsen, består af al kommunikation fra tiltrækning af nye kunder til transaktionelle kommunikationer og kommunikation omkring fordele, produkter og inspiration, er implementeret i Føtex’ Salesforce marketing cloud og i den forbindelse har Subsero udvidet med flere Salesforce-specialister. 

Kampagnen for det nye onlinekoncept hedder Banke, banke på og er lavet af Wibroe, Duckert & Partners.