Breitling-reklame er sexistisk

Peter Engholm
25@mail.dk

Klichéfyldt og laaang, men det er ikke dét, der er problemet med filmen ”Breitling Air Race”. De to kvinder i filmen fremstilles som sexobjekter, konkluderer den svenske reklameombudsmand.

https://www.youtube.com/watch?v=OVAEbMcQ-t8

To piloter, to fly, to ure og to kvinder + nogle bjerge, en saltørken og et par guitarister med relativt frit spil – dét er ingredienserne i reklamefilmen ”Breitling Air Race”.

Filmen emmer af 80er-soundtrack – se eksempel nederst – men det er ikke dét, der har fået syv privatpersoner og Sveriges Kvinnlobby til at anmelde den til Reklamombudsmannen i Sverige.

Problemet er, at de to kvinder har lynet deres flydragter et godt stykke ned, og at de stiller sig udfordrende an. Det kan være for så vidt være fint nok, men det fremstiller dem som sexobjekter, og den slags har intet med markedsføring af ure at gøre. Derfor er reklamefilmen krænkende for kvinder i al almindelighed, lyder konklusionen fra reklameombudsmanden Elisabeth Trotzig, der giver anmelderne medhold.

Eller på svensk:

”Reklamombudsmannen finner att kvinnorna i filmen genom sina urringningar och sina poser framställs som rena sexobjekt. Deras klädsel och poser har inte något samband med den marknadsförda produkten klockor och reklamfilmen är därför kränk­ande för kvinnor i allmänhet. Reklamen är därför könsdiskriminerande och strider därmed mot artikel 4 första stycket i ICC:s regler.”

Se et ægte 80er-pilot-soundtrack her: