Britisk firma vil ind på det danske marked for mobilbetalinger

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Den nye app kan aflæse en kode, så reklamer kan scannes og produktet købes og leveres med et enkelt klik.

Powatag er en mobilbetalingsapp, der gør det muligt at købe produkter og få dem leveret ved at klikke på app’en når man f.eks. har set en reklame.

Det er en britisk virksomhed, der står bag og nuvil de ind på det danske marked via et partnerskab med Teller, der er et datterselskab til Nets. Det skriver Børsen.

Forbrugeren kan scanne en kode, eller en lyd i en tv-reklame og forbrugeren har så på forhånd indtastet leveringsadresse og kreditkortoplysninger ind i app’en, så købet blot kræver et enkelt klik.

Powatag har fået 500 mio. kroner i finansiering fra investorer, der ser app’en som en mulighed for at dæmme op for at forbrugerne kigger på produkter i butikkerne, men køber dem på nettet, skriver avisen.

Powatag har aftaler med f.eks. Nespresso, Nike og Carrefour, men forbrugerne har ikke endnu fået øjnene op for app’en og det er på tide, at de får det, mener Drita Memisi, der er chef for forretningsudvikling i Danmark:

”En ting er, at de har meldt sig på banen, en anden ting er, at få den ud og leve. Det er der, vi er nu. Vi skal have de her brands til at lave kampagnerne, så vi kan få forbrugerne til at downloade appen. Det skal være en app, der skal ligge på side eet.”

Den danske virksomhed, PWT Group, der står bag tøjkæderne Wagner og Tøjeksperten melder ud, at de vil lancere Powertag i løbet af foråret.

Udover at virksomhederne betaler et fee for at bruge app’en, er der et gebyr på 2 kr. pr. transaktion og det kan komme til at stige ifølge Drita Memisi.

Swipp har 5.000 aktive butikker, hvor kunderne betaler med Swipp. 11.000 virksomheder har fået MobilePays app. 5.000 har aktiveret den og 3.000 af dem har brugt den som betaling.

Børsen, p. 10.