Det er et tidligere samarbejde mellem Søren Ingemann, underdirektør i JKS og Christian Mücke Laursen hos Clienti Aarhus, der førte til et samarbejde til kunden, som er på trapperne med en ny kommunikationsplatform
Oprindeligt skulle Clienti ’kun’ kigge på kommunikationen vedr. rekrutteringsdelen, men da det var på plads, gav det god mening, at man gik endnu videre med samarbejdet.
Og det førte til en nyt kommunikationsløfte: ’Moving your potential’ og en ny kommunikationsplatform for hele virksomheden.
”Jo længere vi kom i samtalen med Clienti – og jo mere de præsenterede – desto tydeligere blev det, hvilken forskel en helt ny kommunikationsplatform kunne gøre for os. Også internt. Clienti stak en retning og et løfte ud, der var i tråd med vores DNA og som samtidig gav en ny vitalitet til det, vi laver”, siger underdirektør hos JKS, Søren Ingemann og tilføjer: ”
Når vi fremover siger ”Moving your potential” adresserer vi bedre, hvad vores fokus er. I en verden under konstant forandring, hjælper vi mennesker med løbende at få mest ud af deres potentiale – uanset hvor de er i deres arbejdsliv – og uanset om de søger et job eller har brug for at få jobs besat. Vi åbner for muligheder og øget konkurrencekraft. Vi åbner for at se på, hvad ting kan blive til og hvor de kan føre hen.”
Kommunikationsplatformen og dermed en hel ny identitet er endelig klar inden for en måned og bliver foldet ud på de sociale medier.