Bureau opruster med stjernefotograf

Pressemeddelelse

Das Büro, der især har kunder på mediesiden, vil udfordre de danske billedbureauer – og har senest fået fotograf med over 120 priser på holdet.

Das Büro er inden for de seneste par år vokset fra at være et freelancesamarbejde for to til at være et landsdækkende fotografbureau med 11 medarbejdere, som arbejder med alt indenfor fotografiets verden – blade, magasiner, kommunikation og web-tv.

Nu træder en af verdens bedste fotografer træder ind i bureauet. Jan Grarup har de seneste 15 år vundet mere end 120 danske og internationale foto-priser.

Og en af bureauets to stiftere, Ulrik Jantzen, jubler – med et mildt ord.

“Det er ingen hemmelighed, at vi vil udfordre de eksisterende billedbureauer på kvaliteten”, siger Ulrik Jantzen.

Han suppleres af den anden stifter, Lars Bech:

“Det sætter en fed fed streg under, at vi er Danmarks førende fotograf-bureau, når det gælder at levere kvalitets-fotos til de danske medier,” siger Lars Bech.

Selv om holdet har stjerner, så skal priserne ikke være tilsvarende høje.

“Vi har et effektivt setup, og hvis man lægger ordrer hos os, skal det både være en fordel økonomisk og kvalitetsmæssigt,” siger Ulrik Jantzen.