Bureau skal hjælpe med at sælge to millioner Windows7 licenser

Peter Engholm
25@mail.dk

Rosenstand, Kyllebæk & Co laver kampagne, der skal sælge Windows7 licenser i Norden og Baltikum.

Atea og Microsoft har indgået et partnerskab om at udrulle Windows 7 i Norden og Baltikum. Atea forventer en vækst i omsætningen på op mod 1,3 mia. kr. over de næste to år på området – til det formål skal der bl.a. sælges to mio. Windows7 licenser samt hardware og rådgivning.

Rosenstand, Kyllebæk & Co udviklet et website og en kampagne for Atea og Microsoft – en kampagne, der henvender sig til adm. direktører og it-chefer i større virksomheder.

“Det er BtB med et menneskeligt ansigt, hvilket stadig er en sjældenhed. Kampagnen viser på en let tilgængelig måde – i form af film – hvad virksomhederne får ud af at implementere Windows7. Vi tager udgangspunkt i de klassiske indvendinger som ‘er det nødvendigt?’ og ‘det må da koste en formue – og en masse tid’. Vi gør en kompleks historie om et styresystem spiselig,” siger Joachim Rosenstand, kreativ direktør.

Udover website har Rosenstand, Kyllebæk & Co produceret webbannere på otte sprog.

Sideløbende med denne kampagne, der henvender sig til de store virksomheder, er et andet Atea-selskab, Ateadirect, også ude med en kampagne – på TV2 News.

Dette budget håndteres af Robert/Boisen.

Atea7-sitet kan ses her: http://atea7.com/

Ateadirect-filmene kan ses her:

http://www.youtube.com/watch?v=3r5VDuP6nz4

http://www.youtube.com/watch?v=ysruku6T3ZU&feature=related