Bureauledere forventer lavere vækst i ordrebogen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Bureaubiz’ nye bureaulederundersøgelse viser, at bureauledernes forventninger til både ordretilgang, ansættelser og lønstigninger er faldet sammenlignet med samme periode i de foregående år. Dog skiller de mellemstore bureauer sig ud med de mest positive forventninger.

Bureauledernes forventninger til ordretilgangen er faldende. I den nyeste bureaulederundersøgelse fra Bureaubiz siger 54 pct. af bureaulederne, at de vurderer, at ordretilgangen vil blive lidt eller meget højere de kommende seks måneder. For et år siden var andelen på 58 pct. og for to år siden var den på 61 pct.

Det er især mindre og mellemstore bureauer, der har positive forventninger til ordretilgangen. Blandt bureauer med 10-19 ansatte svarer 70 pct., at de forventer en lidt eller meget højere ordretilgang, mens andelen blandt bureauer med 20-49 ansatte er 75 pct. Begge grupper ligger dermed markant over gennemsnittet.

Hvordan vurderer du udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (juli 2026 til december 2026)? – Ordretilgang

Ser man på bureautype, fordeler forventningerne sig forholdsvis jævnt, dog med eventbureauerne markant over de øvrige. Her skal det dog bemærkes, at der er tale om relativt få besvarelser. Performancebureauerne ligger også over gennemsnittet, idet 62 pct. forventer en højere ordretilgang i de kommende seks måneder.

Designbureauerne ligger under gennemsnittet med 41 pct., men samtidig er der hele 12 pct. blandt designbureauer, der forventer en meget højere ordretilgang.

Hvordan vurderer du udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (juli 2026 til december 2026)? – Ordretilgang

Mellemstore bureauer tror både på vækst og på medarbejdertilgang

Når det gælder forventningerne til antallet af medarbejdere, svarer 31 pct. af bureaulederne, at de forventer at have lidt flere medarbejdere om seks måneder. Det er lavere end for et år siden, hvor 36 pct.  forventede at ansætte flere, og også lavere end i 2024 hvor andelen var 35 pct.

Det er især bureauer med 20-49 ansatte, der i år forventer at ansætte flere medarbejdere, altså også dem der har størst forventning til en større ordretilgang. Også de største bureauer med over 100 ansatte forventer i lidt højere grad end de øvrige bureaustørrelser at ansætte flere.

Hvordan vurderer du udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (juli 2026 til december 2026)? – medarbejdere

Eventbureauerne forventer også både bedre ordretilgang, og at ansætte flere medarbejdere, men det er performancebureauerne, der er har de største forventninger til at ansætte flere. Kommunikationsbureauer er den bureautype, hvor færrest forventer flere medarbejdere.

Hvordan vurderer du udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (juli 2026 til december 2026)? – medarbejdere

Langt færre forventninger til lønforhøjelser

Når det gælder løn, er forventningerne klart lavere end tidligere. 27 pct. svarer, at de forventer højere lønninger. I 2025 var andelen 43 pct., og i 2024 lå den på 40 pct.

Det er især de største bureauer med over 100 ansatte, der forventer højere lønninger. I den gruppe svarer 40 pct., at de forventer lønstigninger. Blandt bureauer med 20-49 er andelen 33 pct., og blandt bureauer med 10-19 ansatte er den 31 pct. Kun i én størrelsesgruppe er der en mindre andel, der forventer lavere lønninger. Blandt bureauer med 5-9 ansatte svarer 7 pct., at de forventer lidt lavere lønninger.

Hvordan vurderer du udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (juli 2026 til december 2026)? – lønninger

Ser man på bureautyper, er det især digitalbureauer, performancebureauer og designbureauer, der forventer højere lønninger. Også her er der kun én kategori, der forventer lavere lønninger, nemlig designbureauer med 6 pct.

Hvordan vurderer du udviklingen vil blive for dit bureau de kommende seks måneder (juli 2026 til december 2026)? – lønninger

Om Bureaubiz’ bureaulederundesøgelse

Bureaulederundersøgelsen er sendt til 501 bureauer beskæftiget inden for bl.a. reklame, digital, media, kommunikation og public affairs.
65 har svaret på hele eller dele af undersøgelsen svarende til 13 pct.
Undersøgelsesperioden e
r 1.-18. juni 2026.