Bureaumand vender tilbage til den politiske scene

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Kristian Ruby blev kun hos Operate i et års tid. Nu skal han være politiske direktør hos vindmølle-industrien.

Efter et års tid i bureaubranchen, er Kristian Ruby tilbage på den politiske scene.

Han har skiftet jobbet som chefrådgiver/manager i kommunikationsvirksomheden Operate ud med et job som politisk direktør i vindmølleindustriens europæiske brancheorganisation EWEA.

Dermed vender Kristian Ruby tilbage til den politiske verden, da han før ansættelsen i Operate var rådgiver for klimakommisær Connie Hedegaard.

Her skal han drive udvikling og implementering af den politiske strategi med ansvar for business intelligence, politisk kommunikation og public affairs-arbejde.

Kristian Ruby er uddannet cand.scient.soc. på RUC.