På internationalt niveau er det almindeligt at se en koncern have aftaler med flere mediabureauer.
Men på et lokalt marked som det danske er det mest normale at samle budgettet.
Canal Digital har dog nu valgt at splitte sit budget op, idet selskabet har hyret Mindshare til at stå for salgsoptimering af online.
“Vi taler om nogen opgaver, der ligger i grænsefeltet mellem salg og traditionel markedsføring. Vi er meget ambitiøse på, hvad online kan bruges til i form af både salg og leadgenerering gennem anvendelse af mange værktøjer som f.eks. søgeord og affiliate marketing. Det er en proces, hvor der skal optimeres uge for uge på basis af resultaterne, og her har vi fundet, at Mindshare havde nogle unikke kompetencer”, siger marketingchef Søren Rinnov Østergaard.
Han er ny i jobbet og har erfaringer med online optimering fra sit tidligere job hos 3.
Carat er Canal Digitals hovedbureau, der håndterer alle klassiske medier.