Af Peter Engholm 25@mail.dk

Saatchi & Saatchi fik en guldløve og en sølv for SpriteZero i Radio Lions. Uncle Grey fik bronze for Peugeot i Media. Høj-effektiv udnyttelse af danske nomineringer.

Sprite Zero er et misvisende navn, for der er masser af søde pris-kalorier i No sugar, no bullshit-kampagnen fra Saatchi & Saatchi. Radiospottet “Last girl on the dancefloor” modtog en Guldløve, og selve kampagnen fik sølv, ikke at forglemme.  

Samtidig var der også en bronzeløve til Uncle Grey for Peugeot i Media-kategorien for den kræsne blaffer, der kun vil ha’ et lift af  … ja, Peugeot.

Begrebet “brød med til bageren” har fået en mere konstruktiv drejning på den franske riviera: Priser med til Cannes. Alle de danske prisvindere – ovennævnte samt dobbelt-sølvet i Direct til Hjaltelin, Stahl & Co – ligget i træningslejr ved andre prisuddelinger, med succes. Saatchi & Saatchis Sprite Zero-univers har tilmed vist sin pris-værdighed i adskillige forskellige medier.

Danmark fik sidste år 18 shortliste-placeringer og vekslede dem til 2 sølvløver og 1 bronze.

I år er den danske høst på foreløbig blot på 12 nomineringer, men allererede nu med en fornem vekselkurs: 8 nomineringer er blevet til 1 guld, 3 sølv og en 1 bronze, mens de 4 resterende nomineringer – 3 i cyber, 1 i design – afgøres senere.

Derudover kan der stadig være danske nomineringer at hente i film-kategorien, mens Danmark har indsendt nogen bidrag i Titanium and Integrated Lions.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club