Carlsberg kan selv – i finalen i media-konkurrence

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bryggeriets anvendelse af mobilen i UEFA 2012 kampagnen er nået gennem det første nåleøje i Festival of Media.

Hvad bureauerne ikke har kunnet klare, det har en af Danmarks største virksomheder gjort selv. Festival of Media samler topfolk fra annoncør og media-siden til en konference sidst i april i Montreux i Schweiz, og rummer også en konkurrence.

Her er short-listen blevet offentliggjort, og den rummer et enkelt dansk bidrag.

Det drejer sig om Carlsbergs Uefa 2012 kampagne og det er sket i kategorien Best use of mobile. Indsender er Carlsberg selv.

Et enkelt arbejde mere har dansk islæt. Ecco Worlds Largest Catwalk er indsendt af UM Australia og er nomineret i Best Communication Strategy.

Af øvrige skandinaviske bidrag finder man en norsk Mediacom-kampagne for Ikea.

Ikea’s Magic Mittens er shortlistet i tre kategorier:

  • Creative Use of Media
  • Best Targeted Campaign
  • Best Launch Campaign

Festivalen foregår 28-30 april, og hvis man er interesseret i at deltage, kan man få 10 pct. rabat ved at bruge denne kode:

bur10mpx

Programmet kan ses her