I juli valgte den Aalborg-baserede spiludbyder, Spilnu.dk, det bureau, der skal hjælpe med at indfri ambitionen om at blive Danmarks største spiludbyder inden for casual gaming – spil, der er lette at gå til, og lette at lægge fra sig igen.
Også bureauet er fra Aalborg – Shrpa – der tog hul på ordren på en national tv-kampagne i millionklassen for Spilnu.dk, og i dag lanceres så den første film med tilhørende indrykninger på web, sociale medier og radio.
Omdrejningspunktet for kampagnen, der skal hente flere spillere til Spilnu’s spilleautomater på nettet, er Glenn og hans stemningsfulde hjem – der bl.a. rummer kælegrisen Cristiano. Her hygger han (altså Glenn) sig med at spille og vinde på Spilnu.dk. Komikeren Charter McCloskey, kendt som Tonni Bonde fra YouTube og DR’s satireunivers, står for personificeringen af ”den sympativækkende antihelt”.
”Vores kunder har det sjovt med at spille, så derfor var det vigtigt for os at få en humorfyldt kampagne, der emmer af hygge og glimt i øjet. Man kan kun holde af Glenn og hans univers, og samtidig er han så karakteristisk en person, at folk forhåbentlig tænker på ham og os, når de får lyst til at spille på spilleautomater”, siger Mads Peter Veiby, direktør i Spilnu.dk – og stifter af teleselskabet M1, som for små tre år siden blev solgt til TDC-ejede Telmore.
Målet for Shrpa er at eksekvere en kampagne, der klart differentierer Spilnu.dk fra konkurrenterne.
”Markedsføringstiltag og reklamer for online spilleautomater er ret ensartede i deres udtryk, så vi har valgt at skrue humoren i en selvironisk retning, og gøre det mere lækkert at se på. Samtidig trækker vi tydelige referencer fra vores hovedperson – vinderen Glenn – til pay-off’et ”Spil nu – ellers vinder du aldrig”, siger Esben S. Thomsen, Konceptchef i Shrpa.
Kampagnens klare succeskriterium er at skabe trafik og nye brugere på Spilnu.dk, hvorfor reklamerne afsluttes med bonuskoder. Koderne er differentierede, hvilket sikrer præcis målbarhed på kampagnen.
Efter premieren den 3. september kan Glenn følges på hans Facebook side http://www.facebook.com/Spilnu.Glenn, ligesom der løbende følger nye afsnit i filmføljetonen om Glenn.
Se filmen her:
https://www.youtube.com/watch?v=UjrzOlEks3A