OL er forbi, så hvad skal man nu se på tv? Politiske reklamer, hvis man er bosat i USA.
Donald Trump leverer normalt varen, hvad angår opsigtsvækkende udtalelser, men i sin første egen tv-reklame som republikansk præsidentkandidat er han overraskende afdæmpet.
https://www.youtube.com/watch?v=3mKzYPt0Bu4
Hans tv-debut – Make America Safe Again – finder sted i 4 stater og har kostet godt 30 mio. kr. i indrykninger. En slat, men for intet at regne imod, hvad demokraternes kandidat, Hillary Clinton, har spenderet. Hidtil har hendes kampagne og hendes støtter brugt 10 gange så meget på tv-reklamer, som Trumps støtter har brugt.
Over for republikanske kongres-medlemmer har Donald Trump forsikret at fyre op under kampagne-kedlen efter 1. september.
Hvad Trumps egen reklame mangler, har Clintons seneste af slagsen: Bramfri Trump-citater. Demokraterne slår i reklamen på, at USA i krisetider er afhængig af ’steady leadership’, ’clear thinking’ og ’calm judgment’ – og de stilles op imod Trumps udtalelse om, at han ved mere om IS end generalerne, og hans udfordring til modstanderne om at kneppe sig selv.
One wrong move hedder Clinton-reklamen.
https://www.youtube.com/watch?v=UqpQ4neS68g