Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Antallet af bureauer er reduceret for at øge effektiviteten. mCoca-Cola blev ramt på bundlinjen i 4. kvartal.

Coca-Cola’s topchef, Muhtar Kent, fortalte i går til aktieanalytikere, at koncernen lever op til sit løfte om at øge marketing-effektiviteten gennem globale kampagner og en reduktion af bureaupartnere.

Han fremhævede samtidig den nye “Open Happiness” kampagne.

Ifølge Muhtar Kent har Coca-Cola mere end halveret antallet af bureauer. Fornylig er f.eks. de europæiske bureaupartnere på modermærket reduceret fra 20 til 4. Målet er at spare 500 mio. USD frem til 2011 og marketing er et fokus-område i denne sammenhæng.

Udtalelserne kom i forbindelse med en præsentation af resultaterne for 4. kvartal, der viser, at Coca-Cola ikke er immun over for krisetiderne. Overskuddet faldt 18 pct. i 4. kvartal og for hele året er der udsigt til et fald på 3 pct. Volumen steg dog i 4. kvartal med 4 pct. og for hele året med 5 pct.

Restruktureringen af bureaupartnere kan blive en gevinst for Grey København, der står stærkt til at blive europæisk lead-agency på Coke Zero.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club