Af Peter Engholm 25@mail.dk

Endda en velkendt en af slagsen. Den hidtidige adm. dir. forlader bureauet til fordel for en marketingstilling.

Christoffer Back og Gaute Høgh har gennem de seneste 10 år kørt et parløb, der intensiveredes i takt med, at Christoffer Back blev kontaktdirektør i Co+Høgh, siden partner og for små to år siden adm. direktør for bureauet.

På onsdag slutter parløbet imidlertid – for denne gang, understreger parterne – for da har Christoffer Back sidste arbejdsdag. Han skal til en marketingstilling “i en dansk virksomhed med internationalt udsyn”.

“Vi har været igennem en tur, hvor vi har vendt forretningen om – og fået den skudt rigtigt ind. Oven på dét er jeg blevet præsenteret for nogle fantastiske udfordringer i en anden virksomhed. Timingen har således været god, og at jeg har været – og er – glad for at være på Co+Høgh, er jo det helt rette afsæt for at videreudvikle mig rent professionelt et andet sted,” siger Christoffer Back.

Den daglige ledelse i Co+Høgh overtages af stifteren Gaute Høgh, der var adm. direktør før Christoffer Back og i dag er arbejdende bestyrelsesformand.

“Christoffer og jeg har haft et rigtig godt samarbejde, især fordi han og jeg besidder vidt forskellige kompetencer. Mange tak til Christoffer. Han og jeg har sammen med alle medarbejderne på bureauet udført et kæmpe arbejde med at vende udviklingen i en positiv retning. Det er lykkedes at få strømlinet vores organisation, og vi har skaffet flere, større kunder, i både ind- og udland”, siger Gaute Høgh.

Kommentarer

  1. Topdirektør?! Er de ikke knap 20 medarbejdere. Det lyder som om det er Coloplast eller jyske bank…

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club