Total er et relativt generisk ord, så kan man eje det? Det mener Colgate-Palmolive – i hvert fald når det står i forbindelse med produkter til tandhygiejne.
Koncernen har derfor stævnet konkurrenten Johnson & Johnson ved retten i New York for markedsføringen af mundskylle-mærket Listerine Total Care.
Colgate-Palmolive kræver, at Johnson & Johnson stopper salget af Listerine med anvendelsen af Total, som anses for at være et væsentligt værktøj i markedsføringen af tandpasta under Colgate-navnet.
Colgate har ellers tidligere været involveret i Listerine via et joint venture med Pfizer, men siden er produktet blevet solgt til Johnson & Johnson.
En anden konkurrent, Chattern, der markedsføre et mundskylle-middel under navnet Act total Care, er også blevet stævnet af Colgate.
Kilde: Marketing Magazine