CPH Strategy har udviklet en ny brandplatform for aloe vera-brandet Avivir samt en ny brandidentitet og et gennemgribende redesign af produktporteføljen.
Målet er, at Avivir skal flytte sig fra at være et “problemløsende helsevalg til at blive et mere moderne care-brand, der passer ind i forbrugernes daglige rutiner”, lyder det i en pressemeddelelse. Samtidig bygger platformen på forbrugerindsigter og skal gøre brandet relevant som en del af daglig self-care – ikke kun når et problem opstår.
Der blev sat gang i arbejdet, fordi brandets plads i markedet var blevet uklar, og fordi udtrykket ikke længere fulgte med forbrugernes forventninger. Samtidig ville Avivir holde fast i fokus på kvalitet, naturlige ingredienser og dokumenteret effekt.
“Vi havde et stærkt fundament, men manglede en tydelig retning og et mere nutidigt udtryk. Derfor igangsatte vi en gennemgribende revitalisering,” siger Kenneth Damgaard, marketing director hos Retail Partner (Avivir).
CEO Susanne Lund fra CPH Strategy peger på, at arbejdet har taget udgangspunkt i Avivirs dokumenterede effekt og specialisering i aloe vera: “Avivir har en unik styrke i deres dokumenterede effekt og specialisering i aloe vera. Den har vi brugt som løftestang til at skabe en tydelig og differentierende position i markedet,” siger hun.
Avivirs udtryk nu:

Avivirs udtryk før:

