Creative Circle Award lancerer nye kategorier

Peter Engholm,
journalist

En håndfuld nyheder i kategorier er klar til at modtage arbejder i CCA 2023. Samtidig sætter Creative Circle ord på sammensætningen af juryen.

Nordens største awardshow, der hylder creative excellence, bliver et nøk større. Creative Circles bestyrelse præsenterer til næste års show en håndfuld nye kategorier og justerer samtidig i andre.

I 2023-udgaven af Creative Circle Awards får i alt 58 kategorier, som bureauer og solister kan indsende arbejde til. Dertil lægges 6 priser for årets bureau og årets kunde i hhv. advertising, digital design og design.

De nye kategorier er: 

  • Creative Partnerships
  • Creative Use Of New Realities
  • Single Media Campaigns
  • Single Media Campaigns, Film

Desuden er Promo & Activation splittet op i to; Digital og Physical. Sidstnævnte erstatter reelt også Event.

De to længere film-kategorier, Film 61-180 og Film 180+, lagt sammen i én kategori med titlen Film/61+.

Dorte Nielsen, bestyrelsesformand i Creative Cirlce, siger om de nye kategorier:

”Creative Partnerships lægger sig op ad FN’s verdensmål nr. 17 om partnerskaber og om at gøre ideer større i fællesskab, mens Creative use of new realities – med bl.a. AR og VR – handler om, hvordan teknologi kan løfte ideer til et højere niveau.”

Hun tilføjer:

”Single Media Campaigns-kategorierne føjer sig til kategorierne Integrated Campaigns og Digital Campaigns, og er en ny mulighed for at indsende serier, hvad enten det er 12 outdoors eller 4 film.”

Biograf med alle shortlistede arbejder
Som noget nyt vil Creative Circle give alle interesserede mulighed for gå i dybden med de fremhævede arbejder. I ugen op til prisoverrækkelsen den 2. juni vil alle årets shortlistede således blive præsenteret i en biograf. 

Se i øvrigt den fulde beskrivelse af hver af kategorierne inde på Creative Circles site. Der åbnes for indsendelser den 1. januar – med 20 pct. rabat frem til den 8. januar.

Årets jury på 123 personer er klar
Årets jury er nu på plads, og i den kommende vil de 123 jurymedlemmer og fagspecialister få besked om, at de er blevet udvalgt til at sidde i juryen.

Måden at sammensætte juryen på er ikke ny, men det er første gang, at Creative Circle linder lidt ekstra for detaljerne bag sammensætningen:

  • Der er 7 juryer, der hver består af 16 personer. Hertil kommer en række fagpersoner og specialister.
  • Hver jury sammensættes af de personer, der har flest meritter, dvs. de mest prisvindende kreative inden for hvert fagområde. Dog må der højst være en person af hvert køn fra hvert bureau i hver jury.
  • De fleste jurymedlemmer har meritter, der er opnået inden for de seneste fem år.
  • Endvidere inviterers til hver jury de tre mest prisvindende kreative fra sidste års Creative Circle Award. Dette giver typisk plads til nyt spændende talent.
  • Endvidere inviteres de koryfæer, der har flest meritter inden for de sidste 10 år.
  • Sidst men ikke mindst inviteres der tre VIPs i hver jury – det er prisvindende personer, der har gjort sig særligt bemærket inden for fagområdet.