Creative Circle holder den største branchefest i 18 år

Pia Osbæck
Redaktør

1000 deltagere til et awardshow. Det er snart et par årtier siden sidst, og nu søger Creative Circle Award at gentage bedriften.

Reklamefilmprisen Arnold blev i 2006 afholdt for dét, der siden skulle vise sig at være sidste gang. Dansk Reklamefilm afsluttede med stil i Imperial-biografen i København: Jokeren spillede i foyeren, og D-A-D leverede en showcase i den store sal, hvor 1000 deltagere var samlet. 

Nu fester Creative Circle, som om det var 2006 – for så vidt angår venue og antal deltagere. Årets CCA er forlagt til netop Imperial og med ambitionen om at samle hele branchen. 

I disse år melder adskillige awardshows om udsolgt, og denne succes er dem alle vel undt. Men sker ofte i venues med plads til 300-400 personer. 

”Circle Circle Award er hele branchens pris, og derfor skal som mange som muligt have mulighed for at deltage. Awardshowet bliver med rød løber, fri bar, popcorn og gode pladser. Det sidste er også vigtigt, fordi vi denne gang skal sidde ned i længere tid – for i år skal alle vindere op på scenen og hyldes,” siger Dorte Nielsen, der er bestyrelsesformand i Creative Circle. 

Stig Lauritzen, næstformand i Creative Circle, tilføjer:

”Den lækre mad skal man have spist hjemmefra. Ved at vælge menuen fra, kan vi halvere billetprisen i forhold til sidste år – altså fra 1850 til 925 kr. ekskl. moms. Vi glæder os til en storslået fest.”

CCA-awardshowet i Imperial finder sted fredag den 7. juni.