I dagens aviser er der stor, opmærksomhed omkring CSR.
Først og fremmest pga. at man har fundet vinderne af 14 CSR priser. Men der er også blevet plads til en omtale af en phd.-afhandling, der kort sagt konkluderer, at man på CSR området skal være ærlige om, hvor svært det er at undgå børnekorruption og underleverandører, der ikke opfører sig ordentligt.
Det er Maja Rosenstock, der har færdiggjort en erhvervs-phd. fra CBS, der bygger på tre års forskning i etik og samfundsansvar hos Coop. Det skriver Berlingske i dag.
”Virksomhederne må sørge for at fortælle, at det her er svært, for ellers får forbrugerne nogle helt urealistiske forventninger til hvad en virksomhed kan styre”, siger Maja Rosenstock i Berlingske.
I stedet for, at en virksomhed skriver, at de ikke benytter børnearbejde og bagefter bliver taget i, at en af deres underleverandører alligevel bruger børnearbejdere, er det bedre at virksomheden åbent beskriver, at man har oplevet problemer med børnearbejde og at man arbejder på at gøre det bedre, mener Maj Rosenstock.
Ifølge phd-forskeren burde der være flere virksomheder, der har mod til at gå frem og sige, at man ikke kan garantere noget, men at man kan sige, at man er åbne og ærlige og gør en masse for at modvirke det.
Og så til vinderne af CSR AWARDS 2012, som blev hyldet på Alsion i Sønderborg i overværelse af ikke færre end 1000 gæster – som desuden kom til at opleve et rigtigt stjerneskud blandt foredragsholdere: USAs tidligere præsident, Bill Clinton.
Vinderne af årets priser blev:
- CSR People Prize – 100 Gråsten Plejecenter
- CSR People Prize +100 Øens Murerfirma A/S
- CSR Strategy Prize -100 Royal Danish Fish Group
- CSR Communication Prize Christiansen & Essenbæk
- CSR Environment Prize Biocover A/S
- CSR PPP Prize Grøn Erhvervsvækst
- CSR Voluntary Prize Fejø
- CSR Professional Prize Claus Stig Pedersen, Novozymes
- CSR Student Prize Anders Grarup Jensen
- CSR Investment Prize Fynbloem
- CSR Partnership Prize Farm Mountain
- CSR Co2 Reduction +100 Dalum Papir
- CSR Strategy +100 Novozymes
- CSR Honor Prize Connie Hedegaard