Danish Digital Award er – efter sidste års udsættelse til august – tilbage i 1. halvår. Der er netop åbnet for indsendelser, deadline er den 1. marts, og den 2. juni afholdes prisuddelingen i København.
Men selv med godt halvanden måned til deadline har awarden slået sin egen rekord: Juryen. Den er vokset 30 pct. i forhold til sidste år til omkring 230 personer.
”Jeg er utrolig glad for interessen for at være jurymedlem og påtage sig ansvaret for at holde barren for digitalt arbejde højt hævet. Efterspørgslen er så stor, at jeg har folk på venteliste ,” siger Kim Jong Andersen, der er award-ejer og juryformand, og som sammen med Dansk Markedsføring afholder prisuddelingen.
Kan vi så forvente et tilsvarende højt antal indsendelser?
”Der er en vis korrelation mellem juryens størrelse og antal indsendelser, men jeg kan først sige noget om indsendelserne efter deadline. Som ofte ved awards kommer der en del indsendelser til allersidst, og det sidste døgn op til deadline er jeg altid rystende nervøs,” siger Kim Jong Andersen.
To nye kategorier
DDA præsenterer i sin 2022-udgave to nye kategorier: Creative Use of Technology og Public Sector & Government. Om sidstnævnte siger Kim Jong Andersen:
”Ni ud af ti gange, medierne omtaler offentlige digitale løsninger, er det, når noget går galt. Men Danmark er ikke desto mindre nr. 1 i verden, når det gælder offentlig digitalisering. Og her hylder vi de løsninger, som andre lande sukker efter.”
Creative Use of Technology er en nyskabelse i mere end én forstand. Den nye kategori er den første i DDA’s historie, der er sponseret. Meta (tidl. Facebook) præsenterer kategorien, og Rasmus Høgdall, creative strategist hos Meta, har som juryleder udpeget juryen.
Casene i kategorien har inkorporeret enten virtual reality (VR), augmented reality (AR), mixed reality (MR), eller artificial intelligence (AI) som en del af løsningen, og indsenderne skal vise, hvordan løsningen har manifisteret sig i den fysiske verden.
DDA 2022 – kategorier og juryledere
- Digital Activation
Stephanie Illgner, Carlsberg Group - Digital Value Proposition
Ralf Lodberg, Advice - Digital Design
Jakob Kahlen, e-types - System Platforms & Architecture
Sille Stener, SDC - Customer Experience
Nanna Engberg, Manyone - Data Science
Peter Tranberg, L’easy - Marketing Automation
Peter Schlegel, Responsive - The Greater Good
Simon Ryhede, TV 2 - Public Sector & Government
Maren Petersen Lennards, EY - Startup
Signe Julie Valeur, Lunar - Branded Content: Creative Campaigns (a)
Søren Christensen, Robert/Boisen & Like-minded - Branded Content: Relevant over tid (b)
Rikke Sanggard, Norlys - Innovation
Christina Tønnesen, Mensch - Commerce
Dorthe Krogh, Epos Audio - The Big Idea
Morten Grubak, Vice - ROI
Thomas Bjerg, Twenty - Digital Transformation
Lise Fink, Købstædernes Forsikring - Creative Use of Technology
Rasmus Høgdall, Meta