Dansk bureau bag konsulenthus’ kampagne-premiere

Peter Engholm,
journalist

ECIT er på under 10 år vokset fra en lille gruppe til over 2300 medarbejdere. Og konsulenthuset er blevet børsnoteret i Norge. Nu følger en dansk-skabt kampagne til Norden.

Først børsnotering og nu en ny digital identitet og nordisk brandingkampagne på tværs af markeder, sprog og forretningsdivisioner.

Kampagnen for det norsk-stiftede, internationale konsulenthus ECIT er det første af sin slags i virksomhedens historie, og den er udviklet af det digitale bureau Generaxion Group og ECIT Group Marketing

Marcus Birk, head of marketing for ECIT, siger i pressemeddelelse:

”Formålet er at løfte vores brandkendskab i vores tre hovedmarkeder: Norge, Sverige og Danmark. Vi er på under 10 år gået fra at være en lille gruppe medarbejdere til over 2300. Vi har fokuseret på at bygge en virksomhed af en vis størrelse og med den rigtige motor, inden vi går i markedet for at gøre opmærksom på os selv.”

Kampagnen fremhæver både ECIT som brand og de enkelte fagekspertiser.

”Vi er en kompleks virksomhed med tjenester og produkter inden for løn og regnskab, IT og forretningssystemer. Så vi har brudt de tre forskellige forretningsområder op i tydelige subbrands med egne visuelle identiteter, egne budskaber, slogans med mere,” siger Marcus Birk.

Hos Generaxion siger Ronni Madsen, der er chief creative officer:

”Efter vi havde det strategiske på plads, gik vi frem efter en matrix-styret tilgang for at sikre rette struktur og ‘orden i penalhuset’ omkring medier, længder, sprog, budskaber og forretningsområder. Kampagnen indeholder flere hundrede kampagne assets, så det var nødvendigt med en klar fælles køreplan.”

Kampagnen kører i Danmark på Facebook, LinkedIn, Google, YouTube, OOH, display samt ECIT’s egne kanaler.

Her er kampagnefilmen – i den norske version: