Dansk instruktør bag reklamefilm med Roger Federer og Robert De Niro

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Flere danske navne har været med på produktionen af en schweizisk reklamefilm med den schweiziske tennisspiller og den amerikanske skuespiller i hovedrollerne.

Den danske prisbelønnede instruktør, Martin Werner, står bag instruktionen af en reklamefilm med de to berømtheder: Den schweiziske tennisspiller Roger Federer og den amerikanske skuespiller Robert De Niro.

Reklamefilmen for det schweiziske turistbureau får premiere i dag i rejsemagasinet Condé Nast Traveler. Roger Federer er ambassadør for schweizisk turisme og i filmen ringer han til DeNiro for at få ham til at komme til Schweiz på ferie. Men DeNiro foreslår, at han ringer til Tom Hanks i stedet, for der sker alt for lidt i Schweiz ifølge DeNiro, som bor i New York.

Udover Martin Werner, er der også andre danske navne, der har været en del af produktionen. Nicolai Monberg har klippet filmen, BaxonX har stået for image editing og Ballad, som er et  et sound design/musik-kollektiv, drevet af Adrian Aurelius og Gregers Mærsk Møller, har stået for musik og lyddesign.

Filmen er produceret af scweiziske Pumpkin Film og Wirz BBDO er bureau på kampagnen.