Dansk Reklame Films konkurrent udvider

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Bookascreen har overtaget endnu 20 biografer efter et konkursbo.

Dansk Reklame Film er kendt for at sælge reklamer til biograferne. Mindre kendt er Bookascreen.dk, der dog er på vej frem.

Allerede i 2013 havde Bookascreen aftaler med flere biografer end Dansk Reklame Film, nemlig 52 mod 41.

Sidenhen er der løbende kommet flere til, og nu kan bookascreen så tilføje samarbejde med endnu 20 biografer og er dermed oppe på 82 danske biografer.

De 20 nye biografaftaler er overtaget fra Moove/Vestmedia, som gik konkurs i juli måned i år.

”Med Mooves konkurs stod en række biografer pludselig uden samarbejdspartner på reklamesiden. Vi købte derfor alt grundmaterialet ud af konkursboet, og vi har været i stand til at lave en smidig overgang uden gener for biografer, annoncører og publikum. Biograferne gør vores landkort komplet, og vi viser nu reklamer i hver en afkrog af Danmark,” siger Brian Stærk Sørensen fra Bookascreen.dk.