Dansk supermodel skal gøre op med Georg Jensens mormorimage

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Det er selskabets amerikanske bureau, der står bag den nye globale – og dristige – kampagne. Supermodellen skal også designe sin egen kollektion.

Med en dristig annonce i førende internationale magasiner vil Georg Jensen nu forsøge at tage et opgør med sit mormor-image.

Annoncen viser den danske supermodel, Freja Beha Erichsen kun iført trusser og smykker fra Georg Jensen, og den bliver indrykket i magasiner som Vogue, Harpers Bazar, Tatler og The Times.

Bag kampagnen står Georg Jensens faste bureau-partner, amerikanske Lipman, der er hjemmehørende i New York. fotograf er Sebastian Faena. Han beskrives som en af de unge upcoming fotografer – og Mario Testinos gudsøn.

Men Freja Beha Erichsen skal ikke bare psoere for Georg Jensen – hun designer også sin egen smykkelinje, som bliver lanceret senere på foråret.

“Det faktum, at Freja er dansk og samtidig en af de hotteste modeller inden for den internationale modeindustri gør hende til den ideelle kampagnemodel for Georg Jensen – i Skandinavien såvel som globalt. Med Freja understreger vi vores danske DNA uden at kompromittere vores globale strategi,” siger adm. dir. Ulrik Garde Due.

Han siger til Berlingske, at man med annoncen er på kanten – men at at han mener, at man har ramt det rigtige udtryk. Se den her