Danske Bank brugte 200 mio. på kommunikation

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: En opgørelse viser, at Danske Bank brugte 200 mio. kr. på rebranding i 2012.

Amerikanske Citigroup har opgjort, hvor meget Danske Bank brugte på ’rebranding’ i 2012 – det år, banken kom ud med sin ’New Normal New Standards-kampagne.

Udgifterne er opgjort til 200 mio. kr.

”200 mio. kroner lyder af rigtig, rigtig mange penge, men hvis de også opgør internt ressourceforbrug, så kan der hurtigt være nogle lønninger, der begynder at løbe op”, siger adm.dir. i Loyalty Group, Mikkel Korntved til Børsen.

Danske bank oplyser, at det ikke alene var ’New Normal New Standard’ kampagnen, der gav en udgiftspost på 200 mio. kroner, men at det også kostede penge at skifte filialer, udskifte brevpapir med mere i Nordirland.

Børsen, p. 18.